De er i gang på en arbejdsplads eller med uddannelse På denne side kan du både læse om nogen af de deltagere, der er kommet i ordinært arbejde og om deltagere, der er på vej enten mod arbejde eller uddannelse.
Huse og Said Brødrene på SolhjuletHuse og Said er brødre. Og en del af en stor Bosnisk familie, der har forgreninger i Danmark, Sverige og Tyskland. De har været i Danmark i 8 år. De er begge to gift og Huse har et barn. Brødrene har i forløbet ønsket, at komme til at arbejde sammen. Der er en samhørighed - uden store armbevægelser - de har det bare godt sammen.
'Og så kan vi jo følges ad i bil' siger Huse og peger ikke uden stolthed på en velholdt 'japaner'. De har ikke uddannelse og har begge haft en kort arbejdstilknytning i samme virksomhed, der desværre måtte afskedige folk p.g.a svigtende ordretilgang. De vil begge gerne noget med lager. Said har indtil videre en anden mulighed, så det er Huse vi skal have 'sat i søen'. Men hvor?
Der er en hel speciel duft på Solhjulet - lidt mejeri, som jeg kan huske fra min barndom - grøntsagsduft fra min farmors køkkenhave og nogle uforskammede gode nøddetærter.
Solhjulet er blevet en stor økologisk grossistvirksomhed med 30 ansatte.
'Joee, det er da ikke udelukket' siger Kamille, der er personaleansvarlig på Solhjulet.
'Faktisk rejser en af lagererfolkene om 14 dage, såee det skulle vel ikke være umuligt', siger hun, idet hun peger på en flaske med iskold æblesaft, som 5 sekunder efter fordeler sig over mine smagsløg.
To dage efter er Huse og jeg på vej til Solhjulet gennem noget af det smukkeste Danmark - ad Gl. Viborgvej. Vi har forinden forberedt os på mødet. Jeg har spillet personaleansvarlig på Solhjulet. Huse har forberedt spørgsmål, og er blevet forberedt på de spørgsmål man kan forestille sig han bliver stillet.
Vi snakker ikke ansættelse i bilen - Huse er klar!
'Ja min mor bor i Danmark og min far er død', svarer han på et af mine spørgsmål.Der falder en skygge over det ellers smilende ansigt. Nå, det skal jeg ikke træde mere i og i hvert fald ikke nu.
Henning viser Huse rundt på lageret, og snakken går mellem dem. Henning har fået et godt indtryk af Huse. Og det bringer en lethed ind i samtalen. Vi er enige om at der ikke er tale om en jobsamtale, men en indgang til virksomheden, hvor Huse kan prøve sig af i en praktik og at virksomheden kan finde ud af om Huse 'falder i hak'
'Vi glæder os til at se dig på tirsdag' sluttes samtalen med en storsmilende Huse.På vej ud af døren spørger Kamille:
'Har du ikke også en bror, Huse'?
'Joee, det har jeg da' - han holder vejret...
'Måske kan vi også finde en plads til ham'
Alle skygger forsvinder og solen står for alvor op i Huses liv.
Yesss, siger jeg for mig selv på vej ud til bilen med det glade budskab i tasken, at der også er en plads til 'brormand'.Atter to dage efter gentager seancen sig, og de to brødre er nu i praktik. Og det går rigtig godt - skal jeg hilse og sige. Der er dømt ordinært arbejde efter praktikken.
Integrationsmedarbejder Hanne fra Purhus kommune har sørget for at kommunen bevilger et truckcertifikat.
Huse og Said underskrev ansættelseskontrakt den 24. oktober 2002
Hamlet Armensk harmoni -to be...
Der er nogle få mennesker, der kan få en til at føle sige velkommen og som en del af familien fra det øjeblik, man træder ind over dørtærsklen. Jeg synes, at jeg har kendt Hamlet og Armine i mange år, skønt vores bekendtskab kun har et par måneder på bagen. Man flyder ud i den stor hjørnesofa, og nyder Armines kogekunst og hjertebankende stærke kaffe. Hamlets store smilende ansigt besvarer alle spørgsmål positivt med 'Ja, hvorfor ikke', mens røgen fra en hjemmerullet smøg fordeler sig mellem guldtænderne.
Hamlet - ironisk nok den eneste Hamlet i Danmark - kom med Armine til Danmark for under 3 år siden.Som kristne havde de det svært. Hamlet måtte først flygte til Rusland, og blev derefter forenet med sin kone i Danmark. Familien har to piger på henholdsvis 16 og 14 år. Forældrene taler forbavsende godt dansk og pigerne, ja de taler dansk med Øster Bjerregravdialekt. De klarer sig rigtig godt i skolen.
Hamlet og Armine er begge maskiningeniører fra Armenien. Hamlet har brugt uddannelsen i et vejbygningsfirma. Armine fik den aldrig brugt. Et stort jordskælv ramte Armenien i 1988 - og lagde store dele af landet øde. Hun hjalp sin mor, der var sygeplejerske, med at pleje de mange sårede efter naturkatastrofen.
Hvad gør man med to maskiningeniører fra Armenien - Hamlet vil gerne noget med teknik. Han ved godt at det bliver svært at overføre uddannelsen til dansk. Det er her vores nabo Martin kommer ind i billedet.
Det var næsten lige som i gamle dage. Martin står og vasker sin nye, brugte bil søndag formiddag.
'Tillykke med din nye bil' siger jeg og lader være med at sparke på dækkene.
'Ja, jeg har jo fået arbejde', siger han og skrubber hjulkapslerne en ekstra gang. 'Tillykke også med det - hvor da'? - jeg må dukke mig for at undgå en vildfaren vandstråle.
'Borum Industri - du ved, den der ligger ud ad Gammel Århusvej - efter at han har opdaget og udraderet en 'helligdag' på forlygten tilføjer han - 'og de laver vejstribningsmaskiner'.
Inden jeg får spurgt igen siger han engageret: 'Vi eksporterer til hele verden bl.a. til Rusland. 'Vi...' tænker jeg 'en go mand i en go virksomhed'.
Og så er det at jeg tankemæssigt må hoppe ud af mine skævslidte søndagstræsko. 'Vejmaskiner, Rusland' ... så ringer 'jobåbningsalarmen' Hamlet!! Og jeg næsten snubler over ordene:
'Har. Har I ikke brug for folk'.
'Joe, vi har i hvert fald møj og lave'
Jeg fortæller om vores projekt og 5 minutter efter kommer Martin med en oversigt over medarbejdere:'Du skal snakke med Mogens'...
Dagen efter ringer jeg til Mogens, og sætter ham kort ind i projektet og lufter 'Hamlet'. Et par dage efter sidder jeg i Mogens' kontor, og jeg beretter op ad stolper og ned at vægge om projektet og Hamlets fortræffeligheder.
Mogens lytter opmærksom: 'Hmnn, erfaring fra Rusland - altså han ka' russisk'
'Ja, det i den grad han - har boet og arbejdet i Rusland i 12 år'
'Vi har nemlig lidt problemer med at formidle tekniske instruktioner til Rusland'
Mødet efterfølges af en rundvisning på fabrikken.
Jeg kører direkte ud til familiens dejlige nye rækkehus. Jeg kommer uanmeldt.
Men bliver som sædvanligt mødt af Hamlets store smil. Jeg beretter om min tur til Borum Industri.
Armine forsvinder et øjeblik og en mild kageregn falder over det lille sofabord.
'Vi har jo lige holdt konfirmation'
'Tillykke med det - nej tak ikke noget kaffe i dag - jeg skulle gerne kunne falde i søvn før midnat'
'Rigtigt arbejde'? spørger Hamlet og byder på mere kage. 'Ja, så rigtigt som det kan blive', siger jeg og må desværre afvise et nyt stykke.
'Nå, men nu er jeg Mogens og Armine er vores personalechef'. Siger jeg og rejser mig for at have mulighed for at omgruppere stuemøblementet til Mogens' kontor. Armine sætter sig ved siden af mig, og Hamlet må pænt gå uden for døren. Hamlet kommer ind, og han får den med at de første 20 sekunder er meget afgørende. Han må udenfor en gang til. Armine retter sig op og ser myndig ud.
Samtalen er i gang og pludselig stopper jeg op.'Du siger at du kan tale russisk' Hamlet nikker. 'Så synes jeg at vi fortsætter på russisk', siger jeg, idet jeg peger over på personalechefen, Armine.
Armine retter på papirene foran sig og ser professionelt undersøgende på Hamlet.
Og så kommer der en byge af spørgsmål på russisk, som Hamlet svarer på. Jeg kan kun følge mimikken. Armine er ikke tilfreds med alle svarene, og Hamlet må pænt uddybe. Efter 10 minutter i krydsild kikker hun over på mig - stærkt optaget af rollen -og siger:
'Mogens, den er go' nok - han taler flydende russisk - det er hans andet modersmål'.
Dagen efter - i den virkelige verden - bliver den rigtige Mogens hurtigt overbevist, og vi bliver enige om en praktikperiode, hvor Hamlet og 'Borum' kan se hinanden an.
Efter en vellykket praktik bliver Hamlet ansat i produktionen med jobtilskud - en go start. Og i slutningen af marts opnåede Hamlet helt ordinær ansættelse.
