Rapport arbejdsmarkeds orientering

Arbejdsmarkedsorientering på modersmål
- rapport udarbejdet af Kirsten Bordinggaard Andresen, Sprogcenter Randers
  

Rapport vedr. kursus i arbejdsmarkeds-orientering for afghanske kvinder uden tilknytning til det danske arbejdsmarked og med ingen eller kun meget kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet i hjemlandet.

Formål

Med baggrund i Equalprojektet Hele familien på arbejde som har til opgave at udvikle en hurtig, effektiv og helhedsorienteret arbejdsmarkedsintegration for flygtninge og indvandrere fra lande udenfor Norden, EU og Nordamerika har projektets udviklingspartnerskab taget initiativ til at udvikle værktøjer og nye metoder til at kvalificere kommunernes integrationsindsats og påvirke forhold som står i vejen for en integration på det danske arbejdsmarked. Flygtninge og indvandrere i Danmark udgør et potentiale for arbejdsstyrken, men i hvor høj grad dette potentiale faktisk kan realiseres afhænger både af integrationsindsatsen, arbejdspladserne og flygtningenes og indvandrernes egen vilje og indsats.

Sprogcenter Randers har i den forbindelse fået til opgave af gøre nogle erfaringer med  undervisning af én af de svageste og mest udsatte grupper i forhold til integration i dette tilfælde - afghanske kvinder.

Undervisningen skulle foregå på farsi, og undertegnede blev spurgt, om jeg ville påtage mig  denne opgave. Efter at have læst det fremsendte materiale om projektet og overvejet mulighederne sagde jeg ja. Jeg er farsi-talende men opmærksom på, at der er forskel på sprogudviklingen i Iran og Afghanistan.  

Hele konceptet kan ses under arbejdspladsrelateret undervisning - her skal blot nævnes de 5 temaer :

Arbejde og arbejdspladser
Arbejdsmarkedet og dets parter
Arbejdspladskultur(-er) set som forberedelse til det rigtige møde
Hvordan søger man arbejde
Uddannelses- og efteruddannelses-muligheder - hvem hjælper
Forudsætninger

Der kunne differentieres tids- og indholdsmæssigt  i forhold til deltagerforudsætningerne.

Der skulle sikres en bredde i typer af undervisningsmidler, det udvidede tekstbegreb anvendes, film, arbejdspladsbesøg og gæstelærere inddrages, og kurset løbe over max. 5 uger og udgøre 30 timer over hele og halve dage. Desuden skulle der undervises på kursisternes sprog af en 2-sproget lærer.

Deltagerne

Projektets deltagere var udvalgt af de 3 involverede kommuner - Langå, Nørhald og Purhus med den bemærkning, at ingen deltog fra Langå kommune. Der blev samlet et hold, der var så homogent som muligt. Jeg undersøgte hvorvidt alle de henviste kursister taler farsi, og da der var tvivl om en enkelt af kvinderne, kontaktede jeg vedkommende for at sikre mig, at hun taler dari (farsi). Jeg anfører dette, fordi jeg ofte har konstateret at kursister ved visitationen har angivet at de taler både dette og hint sprog. Mange afghanere er vokset op i et miljø med flere sprog men det er ikke ensbetydende med at de har et særligt udviklet sprog  på andet end det sprog, der er deres egentlige modersmål. Jeg ville undgå, at én af de dari/pashtu talende kursister skulle bruge tid og energi på at oversætte for en af de andre. Jeg ville heller ikke være i stand til at høre hvor kvalificeret det blev gjort. 

De respektive sagsbehandlere udvalgte 10 afghanske kvinder til at deltage. Gruppen bestod af 8 kursister på Spor 1 trin a og 2 kursister på Spor 2 trin 1 start, halvdelen ægte analfabeter i gang med alfabetiserings-processen, den anden halvdel fordelt med 2 kursister med et godt kendskab til det latinske alfabet og resten alfabetiseret latinsk på sprogcentret. Alle kvinderne er forholdsvis nyankomne.

Kursisterne var ikke i stand til at læse danske tekster om emnet, og kun halvdelen ville kunne læse tekster på farsi, hvorfor ingen tekster blev udleveret. Al formidling var mundtlig, termer blev forklaret på farsi, nedskrevet på tavlen på dansk og gentaget flere gange. Herudover blev der  gjort brug af videoklip som jeg simultantolkede selektivt, forstået på den måde at jeg fortalte kursisterne, når der blev sagt noget, som jeg sprang over, fordi det var irrelevant i forbindelse med vores tema.

Aldersfordeling: 25 - 42 år.

Halvdelen af deltagerne er gravide. 1 af kursisterne gik på barsel inden kurset var slut (hun fødte en velskabt pige den 20.11.02), 2 går på barsel 1.12.02 og de to andre er stærkt plaget af graviditetsgener. Dette gjorde aktivitetsniveauet lavere end jeg havde forventet hos en gruppe unge kvinder.

Kvinderne har mellem 0 og 6 børn.

Fremmøde og motivation

Motivationen var høj, stemningen god og kvinderne meget imødekommende. I begyndelsen var de meget stille, men som tiden gik blev der mere og mere snak. Desværre skulle størstedelen af kurset afvikles under Ramadanen, hvorfor der også var tydelig forskel på aktivitetsniveauet før og under fastemåneden.

Det kom bag på mig, at så mange af de gravide kvinder faster. Flere af kvinderne fastede endog den sidste dag inden fastemåneden begyndte. Jeg gav flere gange udtryk for, hvor trætte og uoplagte de så ud -hvor lidt energi de udstrålede og at dette ikke ville være positivt i en arbejdssituation.
De er stadig  fast forankrede i deres fædrelands kultur - og fastholder ligeledes hinanden i de gamle traditioner. I mange andre muslimske lande faster gravide ikke.  Jeg bemærkede dette - og observerede senere, at et par af kvinderne havde brudt fasten. 

Bortset fra sygdom, og en enkelt dag med besøg hos jordemoder og speciallæge har der ikke været fravær under kurset. Jeg påtalte alligevel det uhensigtsmæssige i dette fravær, og alle kvinder beklagede og sagde, at de ikke kunne få tiderne ændret, da der er problemer med at skaffe tolke.

2 kursister mødte frem selv om de p.t. ikke deltager i danskundervisning, den ene p.g.a. personlige problemer og graviditets gener, den anden p.g.a. barselsorlov!  

Kvinderne mødte ikke til tiden den 1. undervisningsdag, men efter en snak om det i klassen var der efterfølgende ikke nævneværdige problemer i den retning. Til gengæld var det et problem når vi skulle ud af huset, at alle på nær 1 var meget langsomme. Jeg påtalte det flere gange, men uden virkning. Det var ligeledes et problem, at kursisterne er uselvstændige - og uvant med at færdes på egen hånd, hvorfor kursister, som skulle nå en bus ikke selv kunne tage tilbage til skolen, selv om de ikke skulle skifte bus.  

Kursusforløbet

Kurset blev afviklet 22.10.2002 -19.11.2002.

Den 1.10.2002 havde vejleder Lisbeth Carøe og jeg indkaldt til et informationsmøde med kaffe og wienerbrød. En af kursisterne udbrød under spisningen: Det smager godt - lige som baghlava. Så var det sat på plads, og hvem kan ikke lide baghlava? (Foruden wienerbrød nåede vi også at byde på rundstykker inden Ramadanen satte ind). Der var en god og positiv stemning og vejleder forhørte sig om der var arbejdspladser de kunne tænke sig at besøge. Noget kunne opfyldes, andet kunne ikke.
Flere tilkendegav at det er en god idé at få information om arbejdsmarkedet, da de ikke har særlig stor viden om danske forhold. En af kursisterne sagde, at selv om de aldrig har været på arbejdsmarkedet i Afghanistan, er de åbne over for at komme det her, fordi livsvilkårene i Danmark er anderledes. Flere oplyste på opfordring om deres fremtidsvisioner: 1 vil gerne være forfatter, 2 vil gerne være lærere, 1 vil gerne være pædagog og 1 vil gerne kunne leve af at sy. Kun 2 kursister har haft en kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet i Afghanistan.

Derefter gik vejleder i gang med at kontakte arbejdspladser og flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked. Der blev aftalt besøg af en damefrisør fra Montenegro og en butiksindehaver fra Iran, begge kvinder, samt besøg i henholdsvis køkken og plejeafdeling på Lokalcenter, i et bageri, på et stort vaskeri og til sidst på AF.

2 af besøgene blev desværre aflyst, det ene p.g.a. sygdom, det andet efter meddelelse om lukning af virksomheden. (Det gav os anledning til at tale om dette i klassen).

Det lykkedes at komme omkring ved alle temakredse, men jeg måtte nedprioritere områder som:

Lokalaftaler.
At sætte ord på sine kompetencer.
Hvordan man bliver bedre til at sælge sig selv.
Transport - udfordring eller hæmsko.
Virksomhedernes jobbanker.
Netsøgning - uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder

I forbindelse med de to sidste punkter skal det dog anføres, at vi  på AF talte om, hvorfor mange mennesker stod eller sad ved computerne - og at vi var inde på emnet: faglige uddannelser på Teknisk Skole i forbindelse med besøget af damefrisøren, som fortalte at hun gerne vil have en efteruddannelse og at hendes mand er udlært maler på Teknisk Skole i Randers. Desuden er 2 af kursisterne gift med mænd som deltager i et Job- og Kompetence Projekt på Teknisk Skole.  

De ovennævnte delemner blev nedprioriteret for ikke at tale hen over hovedet på kursisterne.

Emnerne var for svære og jeg manglede noget, som kunne visualisere dem. Det frigav tid til det generelle og til oplevelsen af at møde andre udlændinge og høre om deres liv og arbejde i Danmark og se danske kvinder på arbejdsmarkedet. Til gengæld blev der sat fokus på vigtigheden af at blive en aktiv del af det danske samfund. 

Vores verden er meget forskellig fra den de afghanske kvinder har været vant til, og derfor gik undervisningen ud på at gøre kursisterne bekendt med et begreb ved at gøre det konkret, evt. ved at ty til billedsprog på samme måde som de selv gør det. Når begrebet var forstået kunne der bygges videre. Det var som at bygge med Legoklodser, og  videofilmindslagene skulle dokumentere de forskellige udsagn og vise forskellige jobsituationer med flygtninge og indvandrere. 

Tag del i Danmark - arbejde, DR2 22.april 2002, indeholder et interview med den iranskfødt socialrådgiver Mandana Zarrehparvar som jeg simultantolkede. Der var stor lydhørhed, da Mandana fortalte, at hun selv tidligere har haft rengøringsarbejde for ikke at være afhængig af andre, at det er vigtigt at tjene sine egne penge og at kineserne ikke er integrerede i Danmark - de lever i deres egen kinesiske verden i Danmark. 

Goddag Danmark - arbejdsmarked, Special-pædagogisk forlag,  har et indslag med en grafisk uddannet trykker, som nu er DSB ansat og tillidsmand. Han er et godt  eksempel på at det danske arbejdsmarked hele tiden er i forandring. Filmen giver desuden en ultrakort gennemgang af Danmarks udvikling. Også den tyrkiskfødte Birgül Balmer blev simultan-tolket. Hun fortæller, at hun vil blive ved med at arbejde selv om hun får børn og at arbejde er med til at give en mening med livet. For mange afghanske kvinder er det familien der giver mening med livet, men her hørte de en ung, veluddannet tyrkiskfødt kvinde siger det samme som deres  lærer, og der blev lyttet.

Vi så også Flygtning på job i Danmark,  Ali Alwan, hvor der især blev sat fokus på projektlederen som siger: at flygtninge er dårlige til at tage initiativ, at der opstår mange misforståelser, at flygtninge bliver hjemme uden at give besked, at de er dårlige til konfliktløsning. Denne film er fra 1992 og bærer præg af tiden med stor arbejdsløshed - og her var det nødvendigt med den selektive simultantolkning. Det var vigtigt for mig at vise filmen alligevel, da de afghanske kvinder også skal gå på kompromis med nogle af deres egne normer for god kvindeopførsel, når eller hvis de skal ind på det danske arbejdsmarked. På arbejdsmarkedet er det ikke positivt at være stille og ydmyg, at falde ind så ingen lægger mærke til én, at tale lavt og sænke blikket .....

Visse af emnerne blev også belyst af gæstelærerne og de øvrige flygtninge vi talte med. Vore 2 gæster  fortalte uafhængigt af hinanden, at det er vigtigt at få noget ud af sit liv, at det er vigtigt at arbejde og at kunne stå på egne ben, og at det er vigtigt at lære dansk hurtigt og ikke lade sig nøje med et liv med mand og børn. Gæstelærerne sagde mere end jeg umiddelbart ville have gjort. Damefrisøren sagde bl.a. til dem: Vi skal vise at vi udlændinge vil arbejde og I skal lære noget også selv om I måske på et tidspunkt skal tilbage til jeres hjemland - for så kan I bruge det dér.
Damefrisøren kunne også fortælle, hvor vigtigt det er at ville integrere sig - at pakke kufferten ud og satse på en tilværelse i Danmark. Hun gjorde det hudløst ærligt med henvisning til sit eget liv.

Den iranske kvinde var endnu mere direkte. Hun sagde til kursisterne: I skal ikke leve op til fordommene om at udenlandske kvinder som os bare får børn og sidder derhjemme og får bistandshjælp.
Begge kvinder sprudlede af liv og engagement og de gjorde et stort indtryk på såvel kursisterne som på underviser. 

På virksomhedsbesøgene talte vi desuden med en ung iraker i praktik i et køkken, en afghaner i fast arbejde i et bageri, en  bosnier i fast arbejde samme sted og vi inviterede en afghansk kvinde til at komme og fortælle om sit arbejde på en kvindearbejdsplads i Allingåbro. 

Virksomhedsbesøgene blev brugt til at se nogle arbejdspladser og via spørgsmål blev det muligt at få personerne til at fortælle om sig selv, deres jobvalg m.m., så vi også mødte personen bag jobbet. Kursisterne kom hver gang tilbage med informationen om, at der er brug for udlændinge på det danske arbejdsmarked! De mødte mennesker som var fagligt stolte.

Der blev også mulighed for at høre eksempler på jargon. Mens vi ventede i Føtex kom en ansat i bagerafdelingen hen til en anden og sagde, at Napoleonshattene ikke passede. Anledningen blev brugt og bemærkningen oversat og forklaret. Desuden så flere af kursisterne også, hvorledes den ene bager ironisk gjorde den anden opmærksom på, at han havde sat forme uden brød i ovnen. Et par bemærkninger udveksledes, som hvis de blev oversat ordret ville have fået  modtager  til at tabe ansigt - og her var der en anledning til at påpege, hvor vigtigt det er at lære jargonen det sted, man arbejder.  I Føtex oplevede de også en kvindelig konditor, der skal nedkomme i december, og de mærkede en god og drillende stemning mellem medarbejdergrupperne.

Besøget på AF var en god afslutning. Vi mødte en kvinde, som fortalte at de alle er velkommen til at komme på AF uanset om de er i arbejde eller ikke, at de er velkommen til at komme og aftale en tid til en times samtale, at de kan få hjælp til jobsøgning og kan bruge AF computere til jobsøgning m.m. De fik information om hvor AF mener der bliver brug for arbejdskraft og i hvilke dele af amtet mulighederne for arbejde er størst.

Konklusion

Vore gæstelærere havde begge været inde på at det er vigtigt at pakke kufferten ud - og der var dermed en anledning til at opfordre dem  til sammen med deres mænd at tage stilling til hvilke ting, hvilke traditioner, hvilke normer fra Afghanistan det er vigtigt for dem at holde fast i, og at slippe det som ikke er vigtigt, hvis det  hæmmer dem i deres integration. Budskabet blev formidlet ved hjælp af  billedsprog. Det åbnede for en snak. Eksemplet blev draget frem fordi flere af kvinderne så trætte ud og der blev sat ord på noget af trætheden: det tager lang tid at bage det traditionelle afghanske brød.

Kursisterne har fået et input om hvad det danske arbejdsmarked er. De har allerede bemærket at mange kvinder arbejder ude i Danmark.
De har hørt flere fortælle, at det både er vigtigt for danskerne at arbejde for at forsørge  familien, selv om vi ikke får ret mange børn, og for at få større livskvalitet. Desuden har de hørt, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle 80.000  og at kun 20.000 kan tages af gruppen af ledige - resten skal bl.a. findes blandt mennesker med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og indvandrere og flygtninge - sammenholdt med at det allerede i starten blev slået fast, at der ikke er noget der er gratis i Danmark, men at alt det der ser gratis ud betales over skatten.

Engagementet var højt. Det er min opfattelse at videoindslagene, gæsterne og besøgene ude på virksomheder havde størst interesse. Her var der noget visuelt. Jeg bandt det sammen ved at stille spørgsmål (som jeg allerede kendte svarene på) - og dermed kunne besøg og gæster understøtte videoindslagene og mine oplæg. Jeg anser denne gruppe for at være for svag til at kunne håndtere modsatrettede informationer. Der var ingen modstand at føle på noget tidspunkt, men det er min opfattelse, at det mindst interessante må have været de faktuelle oplysninger.
For mig som underviser var det eneste negative, at de er meget, meget langsomme i deres bevægelser, og at jeg skulle beregne ekstra tid til at komme til og fra besøgsstederne.  

Det var en meget stor fordel for undervisningen, at jeg er 2-sproget. Noget af det fremmede ved emnet blev fjernet ved at det blev fortalt af en lærer, der taler farsi. Der var en hyggelig og god atmosfære. Jeg er ikke i stand til at sige, hvor mange danske ord eller udtryk de fik lært. Flere af dem var slet ikke i stand til at nedskrive dem, men de blev gentaget så mange gange, at Spor 2 eleverne vil kunne bruge flere af dem. Spor 1 eleverne vil formentlig ikke. Til gengæld har de set et Lokalcenter og et bageri - og det var interessant.

Et 30 timers kursus flytter ikke bjerge, men det kan godt flytte angst og modvilje. Flere af kursisterne siger at de har fået mod på at prøve at komme i arbejde. 

De fleste af disse 10 kursister er ikke rustede til at gå direkte ind på arbejdsmarkedet. Dels mangler de danskkundskaber, dels  er de uskolede, hvilket bl.a. ses når en kursist sætter sig med ryggen til den person, som skal  holde et oplæg, når en anden kursist ikke kigger op på tavlen hvor oplægsholder er ved at forklare noget, eller når de småsnakker med hinanden i stedet for at komme frem så de kan høre hvad oplægsholder siger.
På et spørgsmål fra vejleder til 1 af kursisterne om, hvorfor de snakker sammen når en oplægsholder taler, svarede hun at det i deres kultur er meget uhøfligt ikke at svare en person som har stillet én et spørgsmål - det vil sige, at opmærksomheden er rettet imod den afghanske medkursist, som har stillet et spørgsmål,  og ikke imod den danske oplægsholder. Kursisten overholder afghansk takt og tone men forbryder sig mod den danske.

Foruden et arbejdsmarkedsforløb skal kursisterne efter min opfattelse også tilbydes et kursus i personlig udvikling og et vejledningsforløb.
Der venter alt for mange skuffelser forude, hvis kursisterne ikke ved hvilke signaler de udsender, hvis de ikke kender danske normer, hvis de ikke har situationsfornemmelse o.s.v. 

I forhold til fremtidige forløb

Det er meget vigtigt, at kursister visiteres i skolevante og ikke-skolevante. Kursisterne har meget forskellige behov, og der bør sættes ind med information, som er relevant. For skolevante og arbejdsvante kunne der med fordel afsættes mere tid, inddrages flere gæstelærere og laves flere besøg ude af huset.

Underviser

Kirsten Bordinggaard Andresen 87106440.

Vejleder Lisbeth Carøe, 87101920.