Udvikling af koncept for arbejdsmarkedsorientering og arbejdspladsrelateret undervisning
Det er projektets holdning, at en af forudsætningerne for at kunne komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, er en grundlæggende orientering om arbejdsmarkedet.
På nuværende tidspunkt skal der i introduktionsperioden for flygtninge og indvandrere gives et kursus på ialt 20 timer i samfundsforståelse. Indholdskravet i denne undervisning er meget vagt og omfatter kun lidt om arbejdsmarkedet.Derfor har projektet sat sig for at udvikle et koncept for indholdet i en arbejdsmarkedsorienteret samt arbejdspladsrelateret undervisning.
Projektet afholdt i juni måned en workshop, der skulle komme med ønsker/krav til indholdet i en sådan undervisning. Deltagerkredsen talte repræsentanter fra relevante organisationer og institutioner.
Konceptet er færdigudviklet og kan ses ved at klikke på det yderst til venstre!
Afprøvningen og evalueringen af kurset på Randers Sprogcenter viste, at deltagerne syntes de havde fået mere mod på at kvalificere sig til og finde et arbejde. Endvidere syntes de, at de havde fået mange nyttige oplysninger og oplevelser (besøg på arbejdspladser), som viste dem, at selvom man ikke er perfekt til dansk og ikke har nogen uddannelse, ja så kan det lade sig gøre at finde jobs.